mandag den 23. april 2018

Endelig forår

Så blev det endelig forår. Quiltrally er overstået og forberedelserne til næste aktivitet (Quiltefestival) er i fuld gang. Quiltrally-damerne måtte nyde kaffe og madpakker i drivhuset i haven, som ikke var rigtig forårsklar. Påsken, som skulle have været brugt til den sidste klargøring af have og drivhus, bød på sne i to omgange og rigtig kedeligt havevejr. Det er ikke nemt at gøre noget i en have dækket med sne.
Men nu ser alting helt anderledes ud. De sidste par uger har budt på lune vinde og masser af sol. Nogle dage har det næsten været sommer.
Kærmindesøster blomster med sin smukke blå farve i bunden af surbundsbedet.
Primulaerne nyder også forårsvejret.
Påskeklokkerne har blomstret længe,
men først nu står de flot uden at blive ødelagt af den megen regn.
Narcisser i alle afskygninger blomstrer.
Hornviolerne er klar til at blive plantet i krukker.
Citron- og limeplanterne er flyttet i drivhuset og stortrives.
Tomatplanterne er plantet om og står i drivhuset om dagen. Natten tilbringer de i havestuen.
Stjernemagnolien blomstrer.

fredag den 9. marts 2018

Fællesprojekt i Sy`FynQuiltelaug

Fællesprojektet i Sy`FynQuiltelaug nærmer sig sin afslutning. Vores "poser" har været igennem 9 sæt hænder, foruden vores egne. Forleden aften fik vi poserne tilbage. Nu mangler der færdiggørelse til udstilling til Dansk Patchworkforenings Træf i Odense i august. Jeg bruger mine rosetter fra opstarts-oplægget også, så jeg har meget at lege med.


Det kunne måske blive denne oplægning, der skal arbejdes videre med.

fredag den 2. februar 2018

Bold til den legesyge kat

Stof til bold i Pelunika netbutik

En bold er et hurtigt stykke legetøj at fremstille til småbørn. 



Med en rasleboks gemt i fyldet, bliver den mere interessant og med det rette stof kan man også lege lidt med motiver.


Skabelon kan downloades fra
Pelunikas hjemmeside

Se her hvordan jeg laver en bold med motiver og syer sammen uden pap.
Tegn 12 femkanter op på vliseline og klip dem ud.
Lav en søger til at finde motiver med.
Stryg vliselinen på bagsiden af motiverne og klip dem ud med ca. 0,75- 1 cm sømrum.
Læg papskabelonen på bagsiden, så den passer med vliselinen.
Stryg sømrummene om på bagsiden. Fjern papskabelonen.
Sy femkanterne sammen til to "skåle".
Sy de to skåle sammen.
Vær opmærksom på, at den ene skåls spidser, skal ramme den anden skåls sammensyning.
Undlad at sy et lille vendehul. Vend retten ud og fyld bolden.
Gem evt. en rasleboks i fyldet. Sy vendehullet til.