Viser opslag med etiketten maskinsyning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maskinsyning. Vis alle opslag

onsdag den 12. april 2017

Taske syet af patchwork-panel



Ind imellem kan man slippe lidt nemmere om at sy patchwork. En god måde, at gøre det på, er ved at
bruge patchwork-paneler.
Her har designeren gjort det indledende arbejde for os.
Jeg har valgt at sy en stor sytøjs-taske af et panel, som jeg quiltede på Håndarbejdsmessen i Middelfart i marts 2017.
Der er ikke skrevet mønster til tasken. Men følg billederne, så kan du sy din egen taske.



Materialeforbrug:


Panel ca. 60 x 110 cm
Volumenvlies ca. 62 x 112 cm
Bomuld til foer, lommer, hanke, lynlåsstykker mm. min. 1 meter ca. 150 cm bred
Spraylim
Lynlås  1 meter (evt. mere hvis du laver flere lommer med lynlås inden i tasken)
Skydere til lynlås
Fast2fuse til den løse bund ca. 9 x 47 cm
Vliseline til lynlåsstykket og til hank
evt.......




Panel-forside, volumenvlies og bagside er limet sammen med spraylim inden quiltning.
Når man limer er der fri bevægelighed, ingen ritråde eller sikkerhedsnåle, der er i vejen. 
Hele panelet er quiltet i alle linjer. Panelet måler ca. 60 x 110 cm.
Kanterne skal skæres til.
Fold panelet og sy sidesømmene.
Skjul sidesømmene med kantebånd
Tegn bundlinjen op med kridt og fasthold den i sidesømmene med nåle.
Tegn en linje på tværs ca. 4,5 cm på hver side af sømmen.
Sy i stregen.
Hjørne i bund set fra retsiden
Bundens bredde måler ca 9 cm.
Taskens kantbredde måler ca. 57 cm.
Klip 4 stykker stof til lynlås-stykket.
De skal måle det halve af bundens bredde + sømrum
x taskens kantbredde - bundbredden + sømrum.
Jeg har klippet dem ca. 6,5 x 49 cm.
Klip vliseline ca. 0,5 cm mindre og stryg den på.
Fold ca. 0,75 cm om på bagsiden på de korte sider og sy ombukkene fast.
Klip lynlås ca. 5-6 cm længere end stofstykkerne.
Sy lynlåsen imellem de to stykker.
Pres stofstykkerne væk fra lynlåsen og pyntestik.
Sy to stofstykker på på den anden side af lynlåsen og pyntestik.
Afslut lynlåsens ender med kantebånd.
Læg lynlås-stykket væk til senere.


Klip hank ca. 10 cm x 2,25 m (Evt. kortere)
Klip vliseline ca. 0,5 cm mindre og stryg det på.
Jeg har valgt en lang hank, der går fra bund/hjørnet, henover sidesømmen op over skulderne og over og dækker den anden sidesøm til bund/hjørnet.
Fold med stygejernet 3 cm om på vrangsiden. Fold en gang til og stik folden.
Fold den rå søm, så den flugter med ombukket og stik den også. Sy evt. flere pyntesømme.
Sy hanken på fra bunden. Stop påsyning 2-3 cm fra taskens uafsluttede kant.
Så skal vi lave bundstykke til afstivning.
Mål bundens længde.
Klip fast2fuse i bundens størrelse ca. 9 x 47 cm. Klip to stykker stof med ca. 1-1,5 cm sømrum.
Stryg stof på den ene side fast2fuse. Stryg sømrummene omkring kanten med strygejernet.
Stryg stof på den anden side. 
Fold sømrummet så kanterne flugter
Kantstik.
Jeg har valgt at lave en lille lomme til mobiltelefonen..
Fastgør lommen langs kanten. 
Læg lynlåsstykket ovenpå og nål det fast også.
Sy lynlåsstykke og eventuelle lommer fast.
Afslut kanten med kantebånd.
Sy hanken fast de sidste 2-3 cm og læg bunden i tasken.

mandag den 18. april 2016

Sådan syer du Quiltrally-stampen


Tre dage går hurtigt, når man er i godt selskab. Det må man sige, at jeg var under QuiltRallyet, hvor masser af kvinder med samme passion for patchwork og lækre stoffer som undertegnede, besøgte mig i netbutikken.
Der blev handlet og snakket. Og i drivhuset blev der drukket kaffe i store mængder.
Min gratis Quilt-Rally-Stamp i år er en kaffekop med underkop.
Den er oplagt til kaffebrikker.
Man kan også sy en stribe og lave bakkeservietter, dækkeservietter mm.
Hvis du er i tvivl om teknikken, kan du se, hvordan man gør herunder.

Download mønster fra Pelunika her














Sådan syer du QuiltRally-Stampen.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Læg en lap på bagsiden af optegningen.
Den skal dække hele del 1 og der skal være sømrum hele vejen rundt.
Sæt en nål i stregen mellem del 1 og del 2. Find en lap til del 2.
Læg lappen til del 2, ret mod ret på del 1. Flyt nålen, så den fastholder alle tre lag i stregen.
Fold ud og tjek at der er sømrum omkring begge dele.
Sy i stregen. Start og slut med at hæfte et par sting før og efter stregen.
Fingerpres sømmen fra retsiden.
Sæt en nål i stregen mellem del 1-2 og del 3.
Brug nålen til at styre efter når du lægger den nye lap på.

Sy i stregen mellem del 1-2 og del 3. Hæft i begge ender.
Klip overflødigt sømrum væk efterhånden.
Fortsæt i nummerrækkefølge.
Når stregerne bliver lange, sættes der en nål i hver ende af stregen.
Buk lidt sømrum om, så er det nemt at se, hvor "stregen" er.
Hvis du syer tre styk, kan du lave en bakkeserviet.

onsdag den 6. april 2016

Quiltrally, gratis mønster og påsyning af kantebånd

Travlheden i netbutikken fortsætter. Vi kan lige nå, at blive færdig med den ene messe, før vi går i gang med den næste.
Den 14.4-16.4. er vi med i Quiltrally og holder åbent på adressen kl. 9.00-18.00. Det giver lidt udfordringer, da vi ikke normalt holder åbent (vi er jo, primært en netbutik). Kvinder der har kørt langt, har brug for en pause i enrum! Så vi er nødt til at bruge en bid af privaten til den del. I vores nye drivhus indretter vi Kaffehus/Madpakkehus. Der er dejligt at sidde der på denne årstid, med mindre det bliver usandsynligt dårligt vejr. Vi håber på det bedste.
Hvert år til Quilrallyet har jeg tegnet en stamp, som alle handlende får. Den er ved at være klar, men afsløres først efter quiltrallyet.
Men jeg afslører gerne, hvordan den kan kantes.

Skær 6 cm brede strimler. Pres hjørnet nedefter.
Fold strimlen på langs og pres.
Start påsyningen 2-3- cm fra folden. Brug 0,75 cm sømrum.
Stop syningen 0,75 cm fra hjørnet. Hæft.
Fold strimlen vinkelret, så strimmel og kant ligger i forlængelse af hinanden.
Fold strimlen tilbage. Folden skal flugte med kanten. Sy fra kanten med 0,75 cm sømrum. Fortsæt hele vejen rundt.
Klip enden til, så den er ca. 1 cm for lang og læg den ind i folden fra start. Fortsæt påsyning til start søm.
Pres kantebåndet udover kanten og fold det om på den anden side. Pres igen.
Sæt evt. et par nåle i til at holde hjørnet på plads.
Sy kantebåndet med en maskinstikning, hvis det er på forsiden, Med små sting i folden, hvis det er på bagsiden.