mandag den 27. juli 2015

Alene igen

Så er jeg alene i huset igen efter tre uger med ferierende familiemedlemmer. Familiemedlemmerne er sendt på arbejde og jeg har kun radioen til at forstyrre mig. Som efter de fleste ferier, kunne vi godt bruge en ekstra uge til at blive klar til hverdagen igen. Det meste af ferien har stået på nyt-drivhus-projekt kun afbrudt af en tur til Ærø og en weekend i Rendsburg.
Fundamentet til det nye drivhus står næsten klar til at modtage det nye drivhus. Og der er ryddet nogenlunde op i jordbunkerne i haven. Nu håber vi på nogenlunde vejr, så vi kan blive klar til at sætte drivhuset op næste weekend.
Inden vi tog til Rendsburg på weekend stod den nye stensætning klar.
Det gamle drivhus er tømt og glassene skal tages ud inden det kan flyttes.
Tomatplanter og agurkeplanter er hængt op i tørrestativet.
Det må have været et syn for guder, da fire mand har flyttet baljerne med tomatplanter
- to mand bar baljerne, mens to mand holdt planterne!
Det gamle drivhus på plads på græsplænen og planterne er flyttet ind igen efter en dag i blæsevejr.
Vindruen er hængt op på tovværk og ferskentræet er bundet op.
Det gamle fundament skal fjernes.
Alle planter har overlevet med små skader.
Det gamle fundament er væk og det nye skal afsættes.
Den kommende bager slår i bolledejen!
Det begynder at ligne et fundament. Den gode jord (hvor det gamle drivhus stod)  bliver gravet ud og fordelt i haven.
Jordbunker overalt.
Der er også lidt kønt at se på.
Randblomstrende hortensia
Her var engang et yndigt bed med sommerblomster!
Det kommer der igen til næste år.
To forskellige clematis, staude lathytus og etårig ridderspore.
Der lægges rør til regnvandsopsamling.

onsdag den 15. juli 2015

Sommerferie stemning!

Det er svært, at finde den rigtige sommerferie stemning i år. Der mangler solen, den skyfrie himmel og de lune temperaturer. Ind imellem er der en enkelt dag eller to med rigtig sommer og de dage nyder vi så ekstra meget. Selvom sommeren ikke rigtig bliver til noget, sker der lidt i haven.
Bierne hat travlt i de blomstrende pastinakker.
Blomstrende pastinakker.
Havegangen, der blev anlagt i efteråret. Hækken af bispehuer er godt i gang.
Humlebi på besøg i Ærenpris
Grøn frø i havedammen på Ærø
Kæmpekrager i kirsebærtræet.
Ca. hver femte år, er der kirsebær på vores Stella.
Høsten dag 1.
Kæmpe valmuer og koriander i blomst.