mandag den 18. april 2016

Sådan syer du Quiltrally-stampen


Tre dage går hurtigt, når man er i godt selskab. Det må man sige, at jeg var under QuiltRallyet, hvor masser af kvinder med samme passion for patchwork og lækre stoffer som undertegnede, besøgte mig i netbutikken.
Der blev handlet og snakket. Og i drivhuset blev der drukket kaffe i store mængder.
Min gratis Quilt-Rally-Stamp i år er en kaffekop med underkop.
Den er oplagt til kaffebrikker.
Man kan også sy en stribe og lave bakkeservietter, dækkeservietter mm.
Hvis du er i tvivl om teknikken, kan du se, hvordan man gør herunder.

Download mønster fra Pelunika her














Sådan syer du QuiltRally-Stampen.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Læg en lap på bagsiden af optegningen.
Den skal dække hele del 1 og der skal være sømrum hele vejen rundt.
Sæt en nål i stregen mellem del 1 og del 2. Find en lap til del 2.
Læg lappen til del 2, ret mod ret på del 1. Flyt nålen, så den fastholder alle tre lag i stregen.
Fold ud og tjek at der er sømrum omkring begge dele.
Sy i stregen. Start og slut med at hæfte et par sting før og efter stregen.
Fingerpres sømmen fra retsiden.
Sæt en nål i stregen mellem del 1-2 og del 3.
Brug nålen til at styre efter når du lægger den nye lap på.

Sy i stregen mellem del 1-2 og del 3. Hæft i begge ender.
Klip overflødigt sømrum væk efterhånden.
Fortsæt i nummerrækkefølge.
Når stregerne bliver lange, sættes der en nål i hver ende af stregen.
Buk lidt sømrum om, så er det nemt at se, hvor "stregen" er.
Hvis du syer tre styk, kan du lave en bakkeserviet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar