fredag den 3. marts 2017

Syning af heste/zebra-man og løve-manke

Patchwork zebraen Stribe
Når du syer man eller manke, skal nogen af sømrummene ligge på retsiden af det færdige arbejde.
Stofdelene klippes med ekstra sømrum (som det fremgår af mønstrene).
Billederne viser Hestens/Zebraens man.








Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Karton-delen måler 1 x 2 cm. Stoffet er klippet 4 x 6 cm.
Sømrummene bukkes kun omkring karton-delen på de to sider, hvor kartondelen måler 1 cm.
Lim eller ri sømrummene fast.
Sy delene sammen i rækker på den ene centimeter, hvor der er karton.
Her set fra retsiden.
Set fra bagsiden.
Til manen skal der bruges to rækker.
Her set fra retsiden.
Læg de to rækker ret mod ret.
Sy de to rækker sammen langs kartonkanterne.
Skub de løse sømrum ind mellem kartondelene, så de kommer om på retsiden, efterhånden  som du syer.
De to sammensyede rækker set fra bagsiden.
De to sammensyede rækker set fra retsiden.

onsdag den 14. december 2016

Juleafslutning i SyFynQuiltelaug

Så er vi gået på "juleferie" i Quiltelauget. Det var som altid rigtig hyggeligt og snakken gik livligt over smørrebrødet.
Det lille projekt jeg havde fundet, var gammel børnelærdom.. - blot i stof (selvfølgelig) istedet for papir.



Vejledning til stjernerne har jeg fundet her Scandinavian Fabric Stars

onsdag den 7. december 2016

Luksus problem

Det er dejligt at have noget at lave. Både med arbejdet og i  fritiden. Og lidt travlhed er fint, så får man altid lidt ekstra fra hånden. Men engang imellem kan det blive for meget. Især det sidste halve år har været travlt - meget travlt. Forretningen skal passes. Netbutikken skal opdateres, kunder skal passes, pakker skal pakkes og sendes, varer skal bestilles og pakkes ud, når de kommer hjem. Nye modeller skal udvikles, syes og der skal laves mønstre til dem. Facebook-siden skal holdes ved lige og der skal skrives på bloggen. Det sidste er i den grad blevet forsømt. Meeeen, nu er jeg her igen.
Materialer til juleafslutningsprojekt

Sy`Fyn Quiltelaug har bedt mig om at lave et lille projekt til juleafslutningen. Jeg har fundet en lille ting på nettet og onsdag i sidste uge gik med afprøvning og skæring af materialer. Det er et lille juleprojekt, som kun kræver strygejern, strygeunderlag og saks. Det er hemmeligt lidt endnu, men vil blive præsenteret her på siden efter tirsdag d. 13.12.