År 2015 nærmer sig sin afslutning. De større begivenheder, messer og lignende er overstået for i år. Der mangler BLACK FRIDAY d. 27. november, som er under den sidste planlægning. Men ellers kan jeg efterhånden sætte flueben ved de planlagte events for 2015.
Du kan se de gode tilbud her BLACK FRIDAY`s tilbud
Planlægningen af 2016 er i fuld gang. Hvilke messer skal vi være med til i det nye år? Hvad skal vi have med på messerne. Hvilke nye modeller skal være klar? Og hvornår skal de være klar. Der er mange ting, der skal tages stilling til hele tiden. For tiden er jeg i gang med en af to venner, der skal være klar først i det nye år. Flere nye modeller er på tegnebrædtet, så der er nok at gå i gang med. Hvert år laver jeg nyt tæppe i ensfarvede stoffer til Håndarbejdsmessen i Middelfart i marts. Jeg har tegnet flere, men jeg tror nok, jeg ved hvilket jeg vil lave. Desværre er det sådan, at det sjove arbejde med modellerne, ikke er det eneste, der skal gøres. Lige nu er jeg sideløbende med planlægning af BLACK FRIDAY og fremstilling af ny model også i gang med planlægning af status. Og jeg går og overvejer et nyt regnskabsprogram, der måske kunne spare lidt tid. Og så er der alle de andre ting i hverdagen med netbutikken. Engang imellem kan det være svært at bevare overblikket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar