Tre dage går hurtigt, når man er i godt selskab. Det må man sige, at jeg var under QuiltRallyet, hvor masser af kvinder med samme passion for patchwork og lækre stoffer som undertegnede, besøgte mig i netbutikken.
Der blev handlet og snakket. Og i drivhuset blev der drukket kaffe i store mængder.
Min gratis Quilt-Rally-Stamp i år er en kaffekop med underkop.
Den er oplagt til kaffebrikker.
Man kan også sy en stribe og lave bakkeservietter, dækkeservietter mm.
Hvis du er i tvivl om teknikken, kan du se, hvordan man gør herunder.
Download mønster fra Pelunika her
Sådan syer du QuiltRally-Stampen.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Læg en lap på bagsiden af optegningen. Den skal dække hele del 1 og der skal være sømrum hele vejen rundt. Sæt en nål i stregen mellem del 1 og del 2. Find en lap til del 2. |
Fingerpres sømmen fra retsiden. |
Sæt en nål i stregen mellem del 1-2 og del 3. |
Brug nålen til at styre efter når du lægger den nye lap på. |
Sy i stregen mellem del 1-2 og del 3. Hæft i begge ender. |
Klip overflødigt sømrum væk efterhånden. |
Fortsæt i nummerrækkefølge. |
Når stregerne bliver lange, sættes der en nål i hver ende af stregen. |
Buk lidt sømrum om, så er det nemt at se, hvor "stregen" er. |