Det er med stor fornøjelse, at jeg plukker blomster til buketter. Jeg kan slet ikke lade være. Og, jo flere jeg plukker des flere blomster, kommer der på planterne.
For tiden har jeg bundter med margueritter og studenternelliker, blandede buketter med morgenfruer og andre blomster fra haven. Om to uger regner jeg med, at der er så meget gang i georginerne, at der kan klippes til buketter.
Alt jeg sælger er overskud fra egen have og vindueskarm.
Jeg har en svaghed for krydderurter.For tiden har jeg salvie, bronzefennikel, timian, citrontimian, italiensk kryddertimian, oregano, mynte, rosenmynte(en yndig plante med masser af lyserøde blomster -god til krukker), purløg og isop til salg.
Jeg har stueplanten Spiralfrugt i blå og hvid. Hvis man passer den med vand og gødning og husker at klippe de visne blomsterstilke af, kvitterer den med masser af blomster hele sommeren.
Mit blomstersalg er selvbetjening fredag til mandag. Og udvalget omfatter, hvad haven giver af overskud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar