Det er højsæson for blomstrende hyldetræer.
Det er dejligt nemt, med det overskud naturen giver os. Vor herre passer buske og træer med sol og regn. Vi kan bare gå og holde øje og glæde os til at høste.Og så er det ikke sprøjtet. Man skal dog være opmærksom på, hvor man plukker - det er ikke så smart at plukke langs meget trafikerede veje.
I lørdags fik jeg sat hyldeblomstsaft over.
Opskrift
2 usprøjtede citroner18 hyldeblomstskærme uden stilk
30 gr. vinsyre
1,2 kg sukker
kommes på et skoldet glas og overhældes med 1,2 liter kogende vand.
Glasset "rystes" indtil sukkeret er opløst.
Stilles kølig i 4-5 dage, filtreres og hældes på skoldede, atamon-skyllede flasker.
Det blev også til en rigtig sommerdessert.
Pandekager med hyldeblomster, dertil friske jordbær fra haven og en god vanilje-is.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar