søndag den 26. april 2015

Hvis, jeg ikke havde min have....


Hvis, jeg ikke havde min have og mit drivhus, ville jeg have mere tid til min familie, til fritidsinteresser, til at gå i biografen, til at bage lækkert brød og fede kager, til at lave masser af lækker mad, til flere ferier og weekender på  Ærø, til charterferier, til storbyferier, til fitness og lange traveture, til ..........................
Men jeg vil ikke undvære min have. Fordi, det er her jeg finder overskud og stresser af fra en travl hverdag. Her kan jeg "tusse rundt" i et tempo, hvor sjælen kan følge med.
Fire forskellige tomatplanter købt for en uge siden på torvet.
De er blevet plantet om.
Tilbringer dagen i drivhuset og natten i havestuen.
Nu er de 30-40 cm høje. For en uge siden var de 15 cm.
Min grapeplante, som jeg såede for 10-15 år siden.
Jeg var lidt træt af den i efteråret, så jeg tog chancen og lod den overvintre i drivhuset.
Den har overlevet, på trods af omkring 6-7 graders frost i det fri, som det laveste.
Bladene er blevet gule. Men den skyder overalt med friske nye skud.
Nu er der fire forskellige farver gyldenlakker.
Tulipaner 
Staudebedet ser også godt ud uden blomstrende planter.
Chiliplante Schecoslovakian Black blomstrer og sætter frugt.
Citronplanten med blomster og citroner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar