torsdag den 9. april 2015

Så kom foråret

Påskedagene har altid været kærkomne ekstra fridage her på matriklen. Især hvis vejret har været til havearbejde, som i år.
I drivhuset er georginerne sat i potter. Der er sået sommerblomster i mængder, som jeg aldrig får plads til i vores lille have. Indkørslen er ordnet med stenkant mod naboen og ekstra ral. Komposten er kørt ud og bedene er klar til at tage imod diverse vækster.
Det er en rar fornemmelse, at føle sig lidt foran. Selvom jeg ved, at det hurtigt løber fra mig igen.....

Minitazetter, snepryd og tulipaner under rhododendron.
Anemoner, lærkesporer (da jeg var barn kaldte vi dem "heste og køer"), tidselkugle, hasselurt og pæoner.
Påskeklokker.


Pæonerne giver farve i bedene med deres røde skud.



Forårsbebuder.
Martsviol i april.
I mange år har jeg brugt blå hyacinther som dekoration til nytår. Dem har jeg glæde af i foråret også.
Tæpper af Snepryd i store dele af vores have.
I drivhuset blomstrer æblegrene fra vinterens beskæring.
Vorterod er jeg ikke vild med. Men køn er den.
I havestuen er der godt gang i chiliplanterne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar