Familieforøgelse

Siden sidste forår har vi haft et vagtel-par i drivhuset. De lever godt. Den animalske føde, finder de selv. Der er et pænt udvalg af myrer, bænkebidere, lus mm. Det grønne, de får, er friske grønne mælkebøtter, fuglegræs og andet spændende fra haven, som er plantet i store, lave potter. Afklippet grønt duer ikke. Kosten suppleres med kanariefugle-frøblanding.
I år har de lagt 6 æg, hvoraf de 4 er blevet udklækket. Ungerne kom torsdag, dagen før St. Bededagsferien, hvor planen stod på oprydning i drivhuset. Den plan blev ikke til noget. Jeg er bange for at træde på ungerne. De farer forvirrede rundt, når vi bevæger os rundt i drivhuset. Så nu står planen på kaffe og spisepauser i drivhuset og oprydning næste weekend, forhåbentlig.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Vera har valgt at lægge sine æg i en af potterne med grønt. Her ligger hun under en kørvel, som nu ikke har fået vand i ca. 2 uger.

En æggeskal. Nu sker der noget.

Viktor venter spændt. Det skulle senere vise sig, at han napper efter ungerne. 

Hvor mange mon der er?
Viktor er sat på midlertidig aftægt, til ungerne er store nok til at stikke af.

4 æg er klækket. 

Der er kø ved indgangen til "mors varmestue"

Friske græsfrø fra haven er god føde til 3 dage gamle vagtel-unger.

Vandtruget er udskiftet med et kærgården-låg.
Så ungerne kan nå op og så det ikke er så dybt at ungerne kan drukne.

Lidt knust frøblanding er heller ikke dårligt.

"Er de ikke søde, mine unger?"

Ligesom deres forældre elsker ungerne at sidde i solen.