onsdag den 17. maj 2017

Dyrene står i kø

Ofte, når vi er ude på messer, bliver jeg spurgt:"Hvad bliver det næste dyr?" Selvom jeg ofte ved, hvad det bliver, er det en hemmelighed indtil "dyret" er klar til at blive lagt i netbutikken.
Der er mange jeg har lyst til at gå igang med. Nogen må jeg sortere fra. De vil blive for komplicerede at lave mønster til.
Men der står mange dyr i kø og kunderne har mange ønsker. Jeg er dog nødt til at tage i betragtning, at de skal kunne sælges. Alle dyr er ikke lige populære og sælger jeg ikke nok mønstre, så løber det ikke rundt. Et dyr tager ca. 2 måneder at lave fra idè til mønsteret er klar til salg, så der skal sælges mange, før der er løn til mig. Og netbutikken er den eneste indtægt, jeg har.
Den næste model, som næsten er klar, kan man diskutere.... Er det et dyr? Jaahh, måske. Han er klar til salg i netbutikken fredag morgen.
Du kan se her, hvordan hans sløjfe skal laves.
Vi venter bare på en bror i blåt.
Næsten klar.....
Halsbånd, sløjfebånd og "rør" til sløjfen.
Røret samles.
Sløjfen formes.
Mere form på sløjfen.
Sløjfebåndet lægges om og syes fast.
Sløjfen syes på halsbåndet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar