Så fik vi drivhuset op. Det krævede to meget lange arbejdsdage fra tidlig morgen, til det blev for mørkt til at lave mere. Drivhuset er næsten færdigt. Der mangler blot døren, nedløbsrør, flisebelægning og andre småtterier. Det er et stort arbejde med så stort drivhus, men hold da helt op, hvor er det bare blevet godt. Nu har jeg resten af sæsonen til at prøve mig frem med indretningen. Tomater og agurker får lov at blive stående i det gamle. Dem tør jeg ikke flytte igen. Men alle chili- og peberplanterne står i spande, så de flytter snart ind i den nye residens. Den gamle vindrueranke, en Frankenthaler som vi plantede i det gamle hus for ca. 30 år siden, står nu midt i det nye hus. Den kan ikke flyttes, så nu planter vi en ny og lader den gamle stå, indtil den nye er vokset godt til. Ferskentræet får lov til at blive stående, det skal blot skæres til. Og så planter vi en abrikos. Abrikoser har vi ikke erfaringer med, så det bliver spændende at se, hvordan det går.
|
Så er fundamentet klar til at tage imod drivhuset. |
|
Der samles skelet. |
|
Vindruerne glæder sig til at komme under tag igen. |
|
Fersknerne er begyndt at modne. Mange af dem har fået "tæsk" af at stå i det fri. |
|
Så er skelettet klar og vi er så småt begyndt at sætte ruder i. De er godt nok store "ruderne"! |
|
Rejsegilde skal der til. |
|
Til et rejsegilde hører der pølser og håndbajere. Vi nøjedes med pølser og sodavand . Ruderne skulle jo helst hele i! |
|
Så kom 18,8 m2 under tag. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar