Min barndomsstrand

I år har jeg været på min barndoms strand.

Min barndoms strand er Eriks Hale i Marstal på Ærø. En del af stranden ligner sig selv - lidt. Men en stor del af stranden ser helt anderledes ud. Og det er vel naturligt nok, da det må være 35 år siden, jeg pakkede mine ejendele sammen og tog til Svendborg for at gå på handelsskole.
Da jeg var barn havde vi en lille jolle, som vi sejlede op på stranden i. Mor smurte madpakkerne og så blev børn og voksne pakket i jollen sammen med hunden, som altid sprang over bord inden vi nåede frem. Dengang var det altid sommer, når det var sommer, sommer -  fuldstændig som den vi har i år.

Badehusene ligner sig selv

Et kig ind mod byen fra stranden

Efter "hjørnet" er der udsigt mod Langeland. 

Endnu et kig ind over byen og havnen "oppe fra stranden"

Idag kan man gå via Eriks Hale hele vejen over til Frederiksøen  (Kalkovnen)
Her er vi ved, at være i mål.

På Frederiksøen kan man se molen til den ene side 

- og til den anden side

I efteråret 1824 var der en efterårsstorm, der var så kraftig,  at en del skibe blev ødelagt.
I 1825 begyndte man, at bygge molen på frivillig basis af Marstals beboere og søfolkene. Den skulle sikre byens sejlskibsflåde der lå inde for vinteren mod stormene.

Kalkovnen på Frederiksøen

Frederiksøen blev oprindeligt brugt som reparations-sted for skibe. I 1863 blev øen lejet ud til Kalkbrænderi. I dag er det et yndet udflugtsmål for sejlende og gående.